Broderede kunstværker
Har du lyst til at brodere et kunstværker
så er her gode råd om, hvordan du gør det.


Når du køber broderimønstre til broderede kunstværker fra Helga K design, så er mønstrene printet på A4 ark. Mønstrene er i farver samt symboler. Her er Skagen af Anna Ancher fordelt på 9 sider.
Til dette store arbejde, klipper og limer jeg siderne sammen:
1. stykke, side 1-2-3
2.stykke, side 4-5-6
3. stykke, side 7-8-9

Arbejdet med petit point sting på store broderier, udføres bedst med stof opsat på broderi ramme
Visning af hvordan du opsætter et broderi på ramme, kan du se nederst på siden her:

Sådan kommer du i gang med broderiet:
Begynd broderiet midt på stramajen og med de midterste mønstersider – side 5, 6 og 7.
Hvis mønstret er stort nok, fæst det på stoffet.
Læg en metalplade med magneter under mønstret. Brug magnetstrimlerne til at markere det område, du arbejder med. De kan nemt flyttes, efterhånden som broderiet skrider frem.
Rul de øvrige mønstersider sammen, og læg dem til side.
Du kan med fordel begynde broderiet med en af de farver, der bruges mest.


Markering af mønsteret:
Mønsteret har markeringsstreger for hvert 10. sting.
På stramajstoffet optegnes de samme linjer, som vist på mønsteret.
Til markeringen kan du bruge ritråde eller optegne linjerne med en særlig Aqua-tusch, der let fjernes med vand.


At sy korssting eller petit point er enkelt.
Udfordringen ligger i at holde styr på de mange farver og at få broderet med de rette farver på rette sted.
Garn opsat på garnkort med symboler og farvenumre medfølger når du køber hele pakken fra Helga K design fra www.farmorskorssting.dk
Køber du hele duk, så anbefales det at du klipper ca. 65 cm stykker, svarende 12 tråde af et 8 m duk
Garnet opsættes på kortene så det er muligt at finde og hente de rigtige farver.
Sættes garnet op som vist på foto, er det muligt med let hånd at trække en enkelt tråd af gangen.
Garnkort med påtrykte symboler og farve numre kan bestilles sammen med mønster
Garnkort til selv at skrive på kan købes.

Til de broderede kunstværker af Helga K i petit point er brugt DMC mouliné i hele tråde.

Til store og komplicerede mønstre kan det blive nødvendigt at ri hjælpe linjerne op på det allerede broderede. Brug en tråd som er nem at trække ud igen.
Når broderiet er færdigt kan anvisningen ses på siden: Efterbehandling af stramaj broderi.
Følg link her.
Opstart af broderiramme
Stramaj broderi i uldgarn til stolesæder broderes bedst på broderiramme.
Petit point, tapestry, stramaj, bliver skævt, men skævheden bliver mindre når der broderes på ramme.
Skal derfor rettes op når det er færdigt,
Om efterbehandling af stramaj, kan de se på siden om efterbehandling af stramajbroderi.
Broderirammer findes i 2 størrelser.
Bord modellen er til max 65 cm bredt broderi. Passer til 60 cm stramajstof
Gulvmodellen er til max 80 cm bred og passer til den brune stramaj til stolebetræk.

Klargøring af broderiramme
For begge typer rammer er klargøringen den samme.
Rammen består af to rundstokke med gjord bånd isat, samt to lister med huller til de medfølgende skruer.
Inden broderistoffet sættes på rammen, anbefales det at tilføje et ekstra stykke stof på rundstokkene.
Dette gør broderirammen mere holdbar og egnet til flere projekter.
Det ekstra stof, gør det desuden muligt at rulle broderistoffet ind i rammen, så både det igangværende og det færdige broderi beskyttes mod snavs og slid. På denne måde er broderiets længde ikke begrænset af rammeformatet.
Vælg et stykke lærred og klip det trådlige– du kan eventuelt rive stoffet, så du følger trådenes retning.
Dette er vigtigt for at modstå det stræk, der opstår under arbejdet.
Stoffet skal have samme bredde som rammen og en højde på ca. 20 cm, så det kan lægges dobbelt omkring rundstokken.
Det skal være uden sømrum, men gerne have en åben trevlekant, så det fæstner godt til rundstokken.
Rammen samles med side listerne med skruerne, så den er stabilt og klar til broderi.

Montering af broderistof på rundstokkene
Marker midten på øverste og nederste rundstok stof.
Marker midten på dit broderistof og start fastgørelsen fra midten.
Sy stoffet fast langs rundstokkens stof med stærk tråd.
Sørg for, at syningen følger rundstokkens længde, og at stoffet ligger lige.
Alternativt kan du hæfte stoffet fast med hæfteklammer, hvis du foretrækker en hurtigere metode.
Vær dog opmærksom på, at syning giver det mest holdbare resultat.
Når stoffet er fastgjort, kan du rulle broderistoffet omkring rundstokkene, så det ud spændes jævnt mellem dem.
Justér spændingen, så stoffet er fast, men ikke for stramt— det skal kunne give sig en smule, når du arbejder.
Klargøring af ramme til broderi
Er din model med gulvstativ, samles stativet, og din ramme er herefter klar til broderiopgaven.
Er din model en bordmodel, lægges rammen på bordet og kan om ønsket fastspændes med skruetvinger langs bordkanten for at give ekstra stabilitet under arbejdet.


