På denne side vil du finde beskrivelser af projekter til inspiration.

De seneste øverst og de ældste nederst.

Klik på billedet for at se projekter i stor udgave.


2023 En buket roser i nye farver. Bliver til en pude 40 x 40 cm. Den er indtil videre lidt for vanskelig med alt for mange farver. Den skal redigeres noget, forenkles inden den kan blive til et salgbar kit.


Projekter i arbejde efteråret 2022. Korsstingsbroderi efter malerier med dyr af maleren Freddy Taupe.
Broderier 100 x 100 sting. Til æsker,  puder,  billeder, tasker m.m. 10 dyremotiver til min nye webshop eller til en bog

Projekt færdig i foråret 2022, fugle på vægtæppe:

Jeg har altid være betaget af Mads Stages tegninger og især hans fuglemotiver.

For Håndarbejdets fremme lavede Mads Stage for år tilbage fuglemotiver til korssting,  12 motiver til en årbog.


Jeg har malet et stykke 5,4 stings aida med stoftryksfarve. Sammensat fuglemotiverne, og nydt broderiarbejdet.

Korsstingsbroderi som holdes over hånden.


Jeg har altid minst 2 projekter i arbejde, et i broderirammen til hjemme i stuen og et som holdes over hånden og derfor kan medtages på rejsen. 



Mads Stage fugle på tæppe

Har du lyst til at gå i gang, så kan pakkerne bestilles hjem til dig.
Stofmalingen er købt hos www.cchobby.dk

https://www.cchobby.dk/textile-solid-daekkende-ass-farver-50-ml-12-fl


Aida-stof købes her på siden

Fuglemønstrene bestilles pr e-mail: kontakt@farmorsbroderi.dk


Mads Stage fra årbog 1993, men stadig aktuelt.

Fuglemotiver på 12 trådet hør, str. bliver 30x30 cm

kit-pris pr stk. 261 kr.

HF 30-6560-Dompap HF 30-6561-Blåmejse HF 30-6562-Silkehave HF 30-6563-Løvsanger

HF 30-6564-Kvækerfinke HF 30-6565-Gulbug HF 30-6566-Gråspurv HF 30-6567-Havesanger

HF 30-6568-Bogfinke HF 30-69-Topmejse HF 30-6570-Rødkælk HF 30-6571-Musvittter




Coronatidens isolation blev brugt til 2 petit point-projekter. Det er fortsat Anna Anchers billeder, jeg er optaget af. Næste trin bliver at lave alle 3 til brioderikits til salg



Freddy indrammede mit broderi. Rammen blev malet i  en farve som findes i broderiet

Et nyt projekt er i gang, igen et malerei af Anna Ancher. Blå gardiner i gul stue.

Jeg arbejder med petit point på 5,6 stings entrådet stramaj og så arbejder jeg på broderiramme. 


Så blev mine 3 kunstværker af Anna Ancher færdigbroderet. Nu er de klar til  indramning. 


Jeg har valgt 3 forskellige broderiteknikker, hvor mønstrene er lavet på samme måde og garnet i alle 3 er DMC mouliné.

Blå stue er broderet med petit point. Det er krævende, tager meget garn, men det bliver så super-flot.

Sypigen i gul stue har jeg broderet i korssting på 5,4 stings aida.

Bladskygger på væggen har jeg broderet med korssting på 4,4 stings aida.

Anna Ancher pige i gul stue

Anna Anchers univers


Mit 2020 projekt (mit covid-19 projekt) er færdigt og skal nu indrammes.


Helga i blå stue, også kaldet lys i blå stue, er blevet mit signatur-billede.


Nu har jeg lavet det som broderimønster og gået i gang med at brodere det.


Det er 260 x 299 sting og med 60 farver. Jeg broderer petit point med hel tråd DMC mouliné på entrådet stramaj med 5,6 sting pr cm.


Jeg broderer det på broderiramme.


Det færdige broderi bliver 47 x 52 cm.


Du kan læse om mit særlige forhold til dette kunstværk, på siden OM FARMOR



Mit første 2021-projekt.

Mit nuværende slappe af-projekt er Anna Anchers unge sypige med gul væg. 

Jeg broderer med korssting på en 5,4 stings aida. Dette broderes over hånden. Det bliver 18 x 24 cm.


Det er bemærkelsesværdigt, at mange af Anna Anchers kvinder er potrætterede med et håndarbejde i hænderne, sytøj eller strik. Derfor dette karakteristiske bøjede hoved.


AA arbejder med farverne på en fantastisk måde og hendes univers er kvinderne i hjemmet. Jeg er vild med hendes malerier, de går lige ind i mit univers. 


Min broderiramme er nu ledig til et nyt stort projekt: Broderede kunstværker, tænker at det igen skal være et af værkerne af AA eller en anden af  Skagens-malerne.


Jeg har broderet nu i 24 år og mine projekter må derfor gerne være udfordrende. Jeg glæder mig over, at min fingre fortsat kan efter en operation for slidgigt i min højre tommel for et par år siden. Heldigvis kan mine øjne også klare sig med et par gode briller og godt lys.


 Dette projekt har ligget på min ønskeseddel i 20 år.


Det var nødvendigt at bruge mit gamle Photochop-program og de sidste nye opdateringer på x-stits programmet. Der har ogvså været brug for DMCs nyester farver nr. 01-35.

 

At brodere dette har krævet øvelse og evnen til på een gang at have overblik og så samtidig evnen til at gå helt ned i detaljen. Jeg har brugt mange timer i ro og koncentration og brugt alle de erfaringer, jeg har samlet over år. Jeg er stolt over, at jeg fik den lavet. Den skal nu have en hædersplads i mit hjem. 


Petit point-broderi.

Broderi med en hel tråd DMC mouliné på:


Hvid entrådet stramaj-bund, Interloch med 5,6 sting pr cm


Det er nemmest at brodere petit point, når stramajen er opsat på broderiramme.


Har du lyst til selv at gå i gang med at brodere kunstværker, så se siden med broderede kunstværker.

Det blev til en taske til min bærbare PC.

Jeg har anskaffet mig bogen "Anna Anchers rum", som har åbnet et fantastisk univers for mig. Det er nok noget af det mest inspirerende jeg har oplevet længe.

Bogen kan anbefales.


Anna Ancher har et farveunivers, som jeg ikke har oplevet siden Kaffa Fasset åbnede mine øjne for at bruge farver.

AA maler solens stråler, som rammer de farvede vægge.

Af feltet på den røde væg, har jeg lavet et broderimønster.

Jeg har valgt at brodere korssting på tællelet aida med 4,4 sting pr cm. 

Har du lyst til at prøve?  Se mønster-siden, eller køb en pakke med det hele.

Min næste projekt bliver mit signatur-billede, Helga i blå stue eller Sol i blå stue.

Carmen af LSP
Baggårds katten

Jeg er meget betaget af portrætter.

Leif Sylvester har lavet bogen "Mig og de andre", hvor han viser malede portrætter og medfølgende tekst, der beskriver personer og dyr i baggårds-miljøerne i København.

Her er en pude med vildkatten broderet med korssting med 2 tråde Dansk blomstergarn på grov natur hør.


Her er en æske med Carmen på låget, broderet med petit point med med enkelt tråd Dansk blomstergarn

Leo
Anders

Portrætter af mine børnebørn.


Størrelserne er 120x160 sting som bliver ca 20x30 cm.



Broderet med 50 farver og med hele tråde af DMC mouliné med petit point sting. 


DMC kom med 34 nye farver, bl.a. flere hudfarver. På disse to eksempler ses forskellen tydeligt

Projekt 2019

Denne håndværksmæssige meget flotte stol, fandt jeg i en genbrugsbutik i Thy.


Den måtte jeg eje, så den blev købt, men stillet hjemme på lageret. Jeg tænkte, at på et eller andet tidspunkt ville jeg brodere et betræk til den.


Først da den stod i min nye stue og bestemt ikke passede ind, begyndte jeg at tænke på, hvad der kunne være et smukt broderi til stolen. Jeg begyndte på et brodere et klassisk berlinerbroderi, men det føltes ikke rigtigt, og det ville ikke komme til at passe i min stue.


Syrenpuden havde jeg placeret i stolen, og en dag da jeg iagtager puden kunne jeg se, at farverne passer så fint til den nye vægfarve. På min computer fandt jeg det gamle foto, som blev brugt til puden, og jeg gik i gang med mit lidt vilde projekt.


Efter fotoet af syrenbusken lavede jeg så broderimønster.

Broderimønsteret blev lavet på mit computerprogram X-stits, som vist på siden Foto til korssting.


For at beregne størrelsen printede jeg et farvet mønster i størrelsen som stramaj stoffet: 4 sting pr cm. Printerens A4 sider limede jeg sammen, så hele motivet kunne ses.


Efter stolen tegnede jeg et snitmønster i papir, som jeg så optegnede på stramaj-stoffet. Det er vigtigt at gøre dette, før broderiet går i gang, da broderiet gør stramajen skæv.


Der er tillagt 2 cm hele vejen rundt, så der bliver noget at tage af for møbelpolsteren.

På stramajen optegnede jeg 10 x 10 stings ruder, svarende til de fremhævede streger på mønsteret. Dette gør broderi-arbejdet nemmere.

Stramaj-bunden blev spændt op på broderirammen, og så er det blevet klar til broeriarbejdet. Der bliver broderet med DMC laine colbert med petit point-sting, også kaldet halve korssting eller tapestry.

Det første stykke, ryglænet er blevet færdig.

Arbejdet fortsætter, mange timer med ro og mindfullnes. Der er mange farver at holde styr på, så det kræver koncentration, men på den gode og rolige måde.

Asiatisk udtryk: Man kan godt spise en elefant, man skal bare koncentrere sig om en portion/skefuld af gangen. En dag når man målet, men det behøver ikke være i morgen, i næste uge, næste måned. Måske til næste år.

Har du lyst til at brodere et stolebetræk, så kan du få hjælp. Aftal en en dag til besøg hos Farmorsbroderi. Medbring din stol.


Du kan se muligheder for forskellige slags mønstre på siderne med Rokokostole eller siden med Stolebetræk.

Så blev broderiet færdigt.

Nu skal broderiet spændes op, så det er i vinkel. Da jeg har broderet på en ramme er det meget lidt skævt. Når vinkelen er i orden, skal det presses.

Næste trin bliver at finde en dygtig møbelpolstrer, der kan arbejde med den gamle teknik med fjedre og gjorder.

Pude broderikit brugt til stolehynde

Projekt færdiglavet i 2018

Mine hynder/skråpuder trængte til nyt betræk. Da jeg har forelsket mig i Anette Bredstrups farverige broderier, valgte jeg en af hendes puder. Puden er 50x50 cm, så det passede perfekt til min hynde.

Modellen er fra Fru Zippe.

Broderiet er udført med korssting på stramaj. Der er brugt Flora Wool, med 2 tråde i nålen.

Jeg skulle bruge til 2 hynder. I pakken er rigeligt med garn så mønsteret blev genbrugt. I fru Zippes broderikits er farvenumrene noteret på mønsteret, så det er nemt at købe mere garn.

Er monteret med rød velour (fra Stofogstil) på bagsiden.

Puden har bestillingsnummer: FZ 74-0198, Rød India. prisen er 795 kr.


Catlaya orkideen på en meget gammel fodskammel.

et projekt færdiglavet i 2017

Catlaya okidéen lavet som Foto til korssting. Her printet som stramaj sting og i naturlig størrelse, 4 sting pr cm. Viser om motivet passer til  taburetten.

X-stits programmet beregner garnforbruget.

Garnkort med symboler. Et stykke af garnet er sat på. Dette er et vigtigt værktøj.

Stramaj stoffet er spændt op på broderirammen og broderiarbejdet er i gang. Mønstret er placeret på en metalplade med magneter.

Min broderede week-end taske


 Broderiet er mønster til rokokostol  nr. FB 54-243

men her broderet på meget grov stramaj med 2,6 sting pr cm. med DMC liane colbert i korssting


Mønsteret er en genoptegning af gamle broderimønstre som du kan se på siden med ROKOKOSTOLE


selve tasken er syet efter inspiration fra  en plastiktaske i passende str.

Overførsel af broderimotiver via prikkemetoden

Motiv af crewel work, påtegnet, broderet og monteret på en æske. Opgave i brodericaféen.

Crewel work

projekt 2016

Crewel intenstion, hedder den engelske bog. Denne inspirerede mig til påtage mig en virkelig udfordring. Valget blev et motiv som i størrelse kunne passe til en hynde til min nye gyngestol.

projekt fra 2016

Jeg har dog fortrudt at bruge det til en hynde, da det faktisk er meget sart og ikke stærk nok. Jeg overvejer at montere det ind i en pude.

Mønsteret er tegnet over på særligt papir (arkitekt papir) som er gennemsigtig.  Med en tynd nål er der prikket huller i stregerne. Med en filt dut er farvestof gnedet igennem papiret og ned på stoffet. Farvestoffet kan vaskes væk når broderiet er færdiglavet.


Du kan få hjælp til dit projekt hos Farmors broeri.

Til ugebladet Hendes Verden lavede jeg disse 3 smukke retropuder.
Korssttingsbroderi i enkle geometriske former, som var almindeligt i 60-erne. De blev broderet med Flora Woll på det skønne og ret dyre uldstof Uldjava.
De blev populære og jeg solgt mange kits lige indtil stoffet desværre ikke blev produceret og solgt mere. 

Jeg havde lavet et mønster efter et foto af en syren og broderet et stykke ca 40 x 40 cm. Da jeg blev færdig så jeg, at broderiet ikke helt levede op til mine forventninger. Jeg lavede mønsteret om, som så blev til syrenpuden, der senere blev inspirationen til rokokostole betrækket. Men et helt stykke broderi behøver jo ikke at blive kasseret, så i stedet blev det klippet i stykker og brugt til sjove patchwork puder.

Det var i 2007 at jeg tegnede et broderi efter det kendte blå porselæn. Det blev til 6 ovale dækkeservietter og 6 mellemlægsservietter. Tegningerne blev overført på prikkepapir og efter prikningen, blev farvestof kørt igennem hullerne.

Broderiet blev udført med kontursting og fladsyning, blåt garn på hvidt lbomulds lærred.

På et tidspunkt blev servietterne udstillet hos Møllebo Antik .


Nej jeg har ikke blå porselæn, men  man kan da alligevel godt holde af de blå porselæns farver. Jeg har valgt stoffet Permilan som er 52% bomuld og 48% rayon, som er meget nemmere at vaske og stryge. Rødvinspletten forsvandt i vask.
Permilanen er med 10 tråde pr cm. Det fås hvid og creme farvet. Det er 140 cm bredt og derfor egnet til duge.

Petit point sting.

Håndfarvet silke-uld  fra Ågård tekstil. kombineret med DMC mouliné. 


Monteret med stof fra Thailand.

i 2014 importerede jeg en hel kuffert med forseklllige stoffer egnet til montering af broderi.

Min døtre blev sendt på indkøb ved TANAKIT i SALABURI . En størrer stofforretning som jeg ofte handlede i da jeg boede i Thailand. 

Petit point broderi

Hvis nogen før år 2000 havde fortalt mig at rokokostole broderi skulle være mit kendetegn, ville jeg have svoret at det aldrig ville ske.


Min genopdagelse af stramajbroderiet fik jeg fra Kaffe Fassets bøger om uldstrik og uldbroderi samt en bog om Berlinerbroderi. 


Jeg interesserede mig for de gamle Berliner broderier og i den forbindelse kontaktede jeg firmaet Permin om gamle broderi mønstre. 


Og ja de udlånte mig, fra de støvede arkiver nogle gamle håndtegnede mønsterark. Disse mønstre var lavet til Zephyr garn som for længst er udgået af produktion. Nogle mønstre havde garnprøver, men de fleste bare betegnelser som rød- mørk rød - mørkeste rød osv.

På mit X-stits program genoptegnede jeg mønstrene og fandt garnfarver fra DMC laine colbert uld. Permin sponsorerede garnet og Møllebo Antik gav mig stolen og den gamle møbelpolstrer fra Hatting monterede stolen. Herefter har jeg kaldt mig selv for Rokokostole eksperten.


Stolen er fotograferet i udstillingen hos Møllebo Antik, (mellem Horsens og Odder).  På et tidspunkt opdagede jeg et stolen var vist på Pinterest.

Farmors broderi hjemmeside siden 2003


Hjemmesiden Farmorsbroderi har 20 års jubilæum i år.

1. udgave i 2003 fra Thailand med salg af egne design.
2. udgave/redigering 2008, lukning af salg 
3.udgave /redigering 2014, åbning af salg samtidig med åbning af fysisk butik på Silstrupgaård i Thy.

4. udgave/redigering 2018 og flytning til Svendborg
5. udgave/redigering 2023 sammen med åbning af webshop.


De allerførste broderikits

Hvide catlaya orkideer og den store catlaya orkidé

Mine foto af orkidéer i Thailand blev til smukke broderimønstre, som i dag sælges på min webshop

link til webshoppen her:


www.farmorskorssting.dk 


Om farmor


Jeg kalder mit firma for farmors broderi, fordi det var min farmor, der lærte mig de første broderisting og hæklemasker. Så firmet burde måske have navnet Tipoldemors broderi.


Min farmor havde to stole i stuen, et under hvert vindue. Imellem vinduerne havde hun et lille bord med en skuffe i og på bordet stod hendes syskrin. Skrinet kunne foldes ud, så der blev adgang til alle de små rum med knapper, nåle, sytråd og broderegarn og i bundæsken lå hæklenålene i flere størrelser. Som helt lille elskede jeg at lege med knapperne og de andre ting, der var i syæsken.


Gardinerne var gyldenbrune og tapetet mørkt mønstret. Om sommeren blev de gylne gardiner skiftet ud med de hvide hjemmehæklede gardiner.


Der i hendes stue under vinduet fandt jeg glæden ved  at få garn og nåle i mine hænder til at blive til noget flot. En fantastisk proces, som jeg siden har haft stor glæde af. For mig var det meget mere naturligt at lære sting og masker, end alle de svære ord, der skulle læses og forstås.


I dag er jeg selv farmor og mormor og har set mine børnebørns glæde og stolthed, når anstrengelserne har givet resultat.


I mine mange års arbejde som pædagog, har det altid været mit mål at få børn til at opleve glæden og stoltheden ved at fremtrylle ting med egne hænder.


Jeg er uddannet håndarbejdslærer fra Engelsholm håndarbejdshøjskole og pædagog fra Esbjerg børnehaveseminarium.


Helga Marie Kongpetsak